Hvad er forskellen på AC-ladning og DC-lynladning?
Forstå forskellen på AC-ladning hjemme og DC-lynladning på farten. Se hvad kW, onboard-lader, batteritemperatur og ladekurve betyder.
AC-ladning bruger vekselstrøm og er den normale løsning hjemme, på arbejde og ved mange offentlige ladestandere. Bilen omdanner selv strømmen til den jævnstrøm, batteriet kan lagre. Ved DC-ladning sker omdannelsen i ladestanderen, og strømmen sendes direkte til batteriet. Derfor kan DC hurtig- og lynladning levere langt højere effekt.
Huskeregel: AC er praktisk, når bilen holder parkeret. DC er praktisk, når du hurtigt skal videre.
AC og DC i et hurtigt overblik
| AC-ladning | DC-ladning | |
|---|---|---|
| Strømtype | Vekselstrøm | Jævnstrøm |
| Typisk brug | Hjemme, arbejde og destination | Hurtig- og lynladning på farten |
| Omdannelse | I bilens onboard-lader | I ladestanderen |
| Typisk stik i Europa | Type 2 | CCS på de fleste nyere biler |
| Ladeforløb | Relativt stabil effekt | Effekten ændrer sig gennem ladekurven |
Tallene på standeren er kun maksimal effekt. Den reelle hastighed bestemmes af det svageste led mellem installation, kabel, stander, bilens ladesystem, batteritemperatur og batteriprocent.
Sådan fungerer AC-ladning
Strømmen i hjemmets elnet er AC. Elbilens batteri lagrer DC, så bilens indbyggede onboard-lader skal omdanne strømmen. Hvis bilen maksimalt kan AC-lade med 11 kW, hjælper det ikke, at en offentlig stander kan levere 22 kW. Bilen tager højst imod det, dens onboard-lader og de tilgængelige faser understøtter.
Mange nyere europæiske elbiler kan modtage op til 11 kW på tre faser. Nogle modeller og varianter kan kun modtage én fase eller en lavere effekt, mens enkelte kan tage 22 kW. Det er derfor en konkret specifikation, du bør kontrollere – især på importerede biler.
AC-ladning passer godt til:
- Opladning natten over
- Arbejdspladsen, hvor bilen holder i flere timer
- Hoteller, indkøb og andre destinationer
- Den almindelige daglige opladning
Læs også hvor lang tid det tager at lade en elbil hjemme.
Sådan fungerer DC-ladning
En DC-lader har en kraftig omformer i selve standeren. Den kan derfor levere jævnstrøm direkte til højvoltsbatteriet uden om bilens onboard-lader. Det muliggør langt højere effekt og kortere stop.
Begreberne hurtigladning og lynladning bruges ikke altid helt ens, men DC-ladere spænder fra relativt moderate effekter til flere hundrede kW. Det relevante er ikke standerens overskrift, men hvor meget den konkrete bil kan modtage under de aktuelle forhold.
DC-ladning passer godt til:
- Lange ture, hvor tiden ved laderen betyder noget
- Bilister uden hjemmelader, som har brug for større opladninger
- Hurtige stop mellem to køreetaper
Hvorfor holder bilen ikke maksimal ladeeffekt?
En elbil lader efter en ladekurve. Effekten er normalt ikke konstant fra 0 til 100 procent. Et varmt, men ikke overophedet, batteri ved lav til middel ladeprocent kan ofte modtage høj effekt. Når batteriet nærmer sig fuldt, sænker bilen effekten for at beskytte cellerne.
Det forklarer, hvorfor producenter ofte oplyser en tid fra 10 til 80 procent. De sidste procent kan tage uforholdsmæssigt lang tid. På en langtur er det derfor ofte hurtigere at lade til det niveau, du behøver for næste etape, end at vente på 100 procent.
Ladeeffekten kan blive lavere, hvis:
- Batteriet er meget koldt eller varmt
- Batteriprocenten allerede er høj
- Standeren deler effekt med en anden bil
- Standeren eller bilen har en teknisk begrænsning
- Bilen ikke har forvarmet batteriet før ankomst
En kort observation ved laderen viser derfor ikke nødvendigvis bilens maksimale evne.
Er DC-ladning skadeligt for batteriet?
Moderne elbiler styrer temperatur og effekt for at beskytte batteriet. DC-ladning er en normal funktion, som du kan bruge, når den gør hverdagen lettere. Batteriets langsigtede aldring afhænger af flere forhold, og én lynladning fortæller ikke noget afgørende.
Data fra Geotabs batteriundersøgelse viser dog, at biler med meget intensiv høj-effekt DC-ladning i gennemsnit kunne have hurtigere degradering end biler, der primært brugte AC eller lavere effekt. Det er et gennemsnit, ikke en dom over en konkret bil. Følg producentens anbefalinger, og vælg den opladning, der passer til turen.
Hvad skal du kontrollere på en brugt elbil?
- Maksimal AC-effekt og antal faser.
- Maksimal DC-effekt og en realistisk 10-80-procent-tid.
- Om bilen kan forvarme batteriet manuelt eller via navigation.
- Hvilke kabler der følger med.
- Om ladeport, lås og stik fungerer uden fejl.
- Om softwareopdateringer påvirker ladefunktionen.
Importerede biler kan have andre ladeegenskaber end danske varianter. Se tjeklisten til importerede elbiler og guiden om forskelle i udstyr.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg DC-lade hjemme?
Teknisk findes der DC-løsninger, men almindelig hjemmeladning er næsten altid AC. DC-anlæg er dyrere og bruges typisk kommercielt eller i særlige installationer.
Lader en 300 kW-stander altid hurtigere end en 150 kW-stander?
Nej. Hvis bilen højst kan modtage 130 kW, eller batteriet begrænser effekten, kan resultatet være det samme. En stabil ladekurve kan være vigtigere end et højt kortvarigt toppunkt.
Skal jeg lade til 100 procent?
Følg bilproducentens anbefaling. Til daglig bruger mange en lavere ladegrænse, mens 100 procent kan være relevant før en lang tur. Batterikemier og anbefalinger varierer.
Hvad betyder kW og kWh?
kW er effekt – hvor hurtigt energi leveres. kWh er energimængde – hvor meget batteriet kan lagre eller hvor meget du køber.
Vælg ladeegenskaber efter dit behov
En pendler med hjemmelader bør ofte prioritere god AC-ladning. En bilist med hyppige langture får større glæde af effektiv DC-ladning og batteriforvarmning.
Hos MAPÈ Auto i Sønderborg hjælper vi med at sammenholde bilens ladeegenskaber med din hverdag. Se aktuelle biler, læs om elbil uden hjemmelader eller kontakt os.
